Hvad er en formandsbeslutning? (Barnets Lov § 143)

Normalt tager en tvangsanbringelse måneder at forberede. Der skal laves børnefaglige undersøgelser (§ 20), og sagen skal afgøres på et møde i Børne- og Ungeudvalget, hvor du og din advokat er til stede.

Men i akutte tilfælde kan formanden eller næstformanden for Børne- og Ungeudvalget (en lokalpolitiker) træffe en foreløbig afgørelse om at fjerne barnet straks. Hjemlen til dette findes i Barnets Lov § 143 (tidligere Servicelovens § 75).

For at en formandsbeslutning er lovlig, skal to meget strenge betingelser være opfyldt samtidig:

- Åbenbar risiko: Der skal være en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade (betingelserne for tvangsanbringelse jf. Barnets Lov § 47 skal være opfyldt).

- Det øjeblikkelige behov: Dette er det vigtigste punkt. Det er ikke nok, at der er problemer i hjemmet. Kommunen skal bevise, at behovet for anbringelse er så akut, at man ikke kan vente de ca. 7-14 dage, det tager at indkalde Børne- og Ungeudvalget.

Derfor tager kommunen ofte fejl

 

Rapporter og statistikker viser, at kommunerne ofte har svært ved at løfte bevisbyrden for det "øjeblikkelige behov".

Tal fra Ankestyrelsen viser en høj omgørelsesprocent i netop akutsagerne. Ifølge tænketanken Justitias rapport om tvangsanbringelser blev kun omkring halvdelen af de påklagede formandsafgørelser stadfæstet (godkendt) uden ændringer af Ankestyrelsen.

En optælling fra Ankestyrelsen viste samme mønster: I perioden 2016-2018 blev 115 ud af 229 påklagede akutte anbringelser ophævet – blandt andet på grund af formelle mangler, og fordi det akutte grundlag manglede. Til sammenligning stadfæstes langt de fleste af Børne- og Ungeudvalgets almindelige afgørelser om tvangsanbringelse. Det viser, at kommunernes grundlag i akutsager ofte er tyndere – og at det kan betale sig at klage med en specialiseret advokat, der tør gå i rette med forvaltningens vurdering.

Særligt om akutte anbringelser af nyfødte

 

En af de mest indgribende handlinger er, når kommunen beslutter at fjerne et spædbarn direkte fra fødegangen. Her har forældrene endnu ikke haft mulighed for at vise deres forældreevne i praksis.

Juridiske analyser af praksis på området viser, at kravene til at fjerne en nyfødt akut er ekstraordinært høje. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRK art. 8 om retten til familieliv) kræver det "tvingende nødvendige grunde" at fjerne en nyfødt, da det afskærer den tidlige tilknytning.

Argumentet om "øjeblikkeligt behov" er nemlig sværere at løfte for kommunen, når barnet befinder sig på et sygehus.

Hvorfor er en akut fjernelse fra hospitalet ofte problematisk?

• Sikkert miljø: Så længe mor og barn er indlagt på barselsgangen eller en familieafdeling, er de under opsyn af sundhedspersonale døgnet rundt. Barnet er derfor ikke i "akut fare" i lovens forstand.

• Proportionalitet: Loven kræver, at man altid vælger den mindst indgribende løsning. Hvorfor fjerne barnet og skade den tidlige tilknytning, hvis en familieindlæggelse eller overvåget samvær på hospitalet kunne sikre barnet, mens sagen blev undersøgt?

Hvis du er gravid og frygter en anbringelse ved fødslen, skal vi handle nu. Vi skal presse på for, at kommunen vælger hjælpeforanstaltninger frem for anbringelse.

Processen: Hvad sker der efter en akut anbringelse?

Når formanden har truffet beslutningen, starter en stram juridisk proces. En formandsbeslutning er nemlig kun midlertidig.

1. Inden for 24 timer: Du skal have skriftlig besked om afgørelsen og om din ret til gratis advokat.

2. Inden for 7 dage: Den foreløbige afgørelse skal snarest muligt – og senest inden 7 dage – godkendes af det samlede Børne- og Ungeudvalg. Her har vi ret til at møde op og forelægge din sag.

3. Hovedsagen: Hvis den akutte anbringelse godkendes, skal forvaltningen hurtigst muligt færdigbehandle sagen om, hvorvidt anbringelsen skal fortsætte eller ophøre.

Mange forældre oplever at blive presset til at acceptere anbringelsen som "frivillig" i denne fase. Det kaldes i fagsprog for "skjult tvang". Skriv aldrig under på en frivillig anbringelse, før du har talt med mig. Du risikerer at miste vigtige rettigheder ved at give samtykke.

Sådan hjælper jeg dig som din advokat

I sager om tvangsanbringelse og akutte formandsbeslutninger betaler staten salæret. Det koster dig ikke noget at få specialiseret juridisk bistand.

Når du vælger mig som din advokat, arbejder jeg målrettet på at:

• Angribe "Det Øjeblikkelige Behov": Jeg gennemgår kommunens akter for at bevise, at situationen ikke var så akut, som de påstår. Hvis faren ikke var akut, er afgørelsen ugyldig.

• Sikre alternativer: Jeg argumenterer for, at barnet placeres i netværket (f.eks. hos bedsteforældre) eller at I får massiv støtte i hjemmet, frem for en anbringelse hos fremmede.

• Deltage i møder: Jeg er med dig til mødet i Børne- og Ungeudvalget (7-dages mødet). Jeg sørger for, at politikerne og dommeren hører din side af sagen, og jeg stiller de kritiske spørgsmål til forvaltningen.

• Sikre støtte til dig: Jeg hjælper dig med at søge om en støtteperson (Barnets Lov § 75), som kan hjælpe dig med det følelsesmæssige, mens jeg tager mig af juraen.

Kontakt mig straks 

Står du med en akut anbringelse, tæller hver time. Jo hurtigere jeg kommer ind i sagen, jo bedre kan jeg beskytte dine og dit barns rettigheder.