ADVOKAT JENS LANG RASK
Skal du igennem en forældrekompetenceundersøgelse?
Kommunen vil have en psykolog til at undersøge, om du kan tage vare på dit eget barn. Det er grænseoverskridende, og de fleste forældre har tusind spørgsmål: Hvad bliver jeg spurgt om? Kan jeg sige nej? Og hvad sker der, hvis rapporten bliver kritisk? Her får du de ærlige svar – og et indblik i, hvordan vi efterprøver undersøgelsen, når den er lavet. For en forældrekompetenceundersøgelse er ikke en dom. Det er et dokument – og dokumenter kan udfordres.
Hvad er en FKU – og hvorfor fylder den så meget i din sag?
En forældrekompetenceundersøgelse (også kaldet FKU eller forældreevneundersøgelse) er en psykologisk undersøgelse af din evne til at imødekomme dit barns behov. Den bestilles og betales af kommunen – typisk som led i den børnefaglige undersøgelse (Barnets Lov § 20) – og udføres af en autoriseret psykolog.
Før undersøgelsen går i gang, formulerer kommunen et opdrag: de konkrete spørgsmål, psykologen skal besvare. Og her ligger den første vigtige pointe: Opdragets formulering styrer hele undersøgelsen. Er spørgsmålene ensidigt problemfokuserede, bliver rapporten det ofte også. Derfor vil vi gerne ind i sagen, før undersøgelsen starter – så vi kan påse, at opdraget er fair, og at psykologen får hele billedet, ikke kun forvaltningens.
Undersøgelsens konklusioner tillægges ofte stor vægt, når sagen senere skal afgøres i Børne- og Ungeudvalget, i Ankestyrelsen eller i retten. Netop derfor skal den efterprøves med samme grundighed, som den tillægges vægt.
Sådan foregår undersøgelsen typisk
Indholdet tilpasses den konkrete sag, men et typisk forløb ser sådan ud:
- Opstartsmøde med dig og sagsbehandleren, hvor forløbet, tid og sted aftales, og opdraget gennemgås.
- Kliniske interviews om din baggrund, dit livsforløb og dit forhold til barnet – og til dine egne forældre.
- Psykologiske tests – typisk personlighedstest og test af kognitive funktioner, ofte suppleret med spørgeskemaer.
- Observationer af samspillet mellem dig og dit barn – i nogle sager i hjemmet, i andre under mere opstillede rammer.
- Rapporten, hvor psykologen samler det hele og besvarer kommunens opdrag.
En grundig FKU skal belyse fire områder: barnet, forældrene, relationen mellem jer – og jeres netværk. Tidsmæssigt varierer forløbet fra sag til sag, men i praksis går der ofte flere måneder, fra undersøgelsen starter, til rapporten foreligger. Den ventetid er et vilkår – og den skal bruges klogt: på forberedelse, på dokumentation af det, der fungerer, og på at få hverdagen til at hænge sammen.
Kan du sige nej til en FKU? Ja – men hør sandheden først
Undersøgelsen kræver din medvirken, og du kan godt afvise at deltage. Men vi skylder dig det ærlige svar om konsekvensen: Siger du nej, vil kommunen ofte notere det som manglende samarbejdsvilje – og det bliver erfaringsmæssigt brugt imod dig i sagen. Et nej fjerner heller ikke kommunens bekymring; den består bare uimodsagt.
Derfor er vores råd næsten altid: Tal med en advokat, før du beslutter dig. I langt de fleste sager er den stærkeste strategi at deltage – men velforberedt: med kendskab til dine rettigheder, med styr på hvad der skal ske, og med en advokat, der holder øje med, at undersøgelsen foregår, som reglerne kræver.
Kravene til en lovlig FKU – og her fejler de ofte
En forældrekompetenceundersøgelse skal følge Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser. Og kravene er ikke bare gode råd – de er dér, hvor mange rapporter viser sig sårbare:
- Den autoriserede psykolog skal selv udføre alle dele af undersøgelsen. Ankestyrelsen har i principmeddelelse 16-22 fastslået, at det er afgørende for kvaliteten og for forældrenes retssikkerhed. Det er altså ikke nok, at en autoriseret psykolog blot har skrevet under, mens andre har lavet samtalerne eller testene. Det er noget af det første, vi kontrollerer.
- Undersøgelsen skal afdække dine ressourcer og dit udviklingspotentiale – ikke kun problemer. En rapport, der alene remser bekymringer op, lever ikke op til retningslinjerne.
- Den skal bidrage med ny, selvstændig viden. En FKU, der primært genfortæller kommunens egne akter og gamle beskrivelser, har ringe værdi som bevis.
- Konklusionerne skal kunne efterprøves. Der skal være en klar sammenhæng mellem testresultater, observationer og konklusion – ikke spring fra få observationer til vidtgående vurderinger.
Her sætter vores kontor ekstra tryk: Vores socialfaglige konsulent er uddannet socialrådgiver og gennemgår rapporten sammen med juristerne. Vi holder konklusionerne op mod testresultaterne, observationsbetingelserne og retningslinjernes krav – punkt for punkt. Den kombination af jura og socialfaglighed er ofte forskellen på et generelt "vi er uenige" og en præcis, dokumenteret metodekritik, som udvalget og Ankestyrelsen skal forholde sig til.
Hvis rapporten er kritisk eller fejlbehæftet
Lad os også være ærlige om begrænsningerne: Rapporten kan ikke påklages som en selvstændig afgørelse, og du har ikke krav på en ny undersøgelse (second opinion). Men du står langt fra magtesløs:
- Du har ret til at se rapporten og komme med dine bemærkninger, før den indgår i afgørelsesgrundlaget – og dine bemærkninger skal følge sagen.
- Psykologens virke kan påklages til Psykolognævnet, som fører tilsyn med autoriserede psykologer. Det er blandt andet derfor, autorisationskravet findes.
- Rapportens metode og konklusioner kan angribes dér, hvor sagen afgøres: i Børne- og Ungeudvalget, i Ankestyrelsen og i retten. En FKU er et bevis blandt flere – ikke en facitliste – og udvalget skal veje den mod alt det andet i sagen, herunder det, der taler for dig.
Venter du barn, og taler kommunen om en undersøgelse allerede under graviditeten, gælder der et særligt skærpet alvor – læs mere på siden om akut tvangsfjernelse, hvor vi også behandler sager om nyfødte.
Stå ikke alene med undersøgelsen
En forældrekompetenceundersøgelse afgør ikke din sag – men den påvirker den. Jo tidligere vi kommer ind, jo mere kan vi gøre: påse at opdraget er fair, forberede dig på forløbet, og efterprøve rapporten, når den kommer. I sager om tvangsmæssige afgørelser er advokaten gratis for dig – og du er velkommen til at ringe, uanset hvor i forløbet du står.
Ofte stillede spørgsmål om forældrekompetenceundersøgelser
Hvad er en forældrekompetenceundersøgelse (FKU)?
En psykologisk undersøgelse af forældres evne til at varetage deres barns behov. Den bestilles af kommunen – typisk som led i den børnefaglige undersøgelse – og udføres af en autoriseret psykolog ud fra et opdrag med de spørgsmål, kommunen ønsker belyst. Rapporten tillægges ofte stor vægt, når der skal træffes afgørelse i sagen.
Kan jeg sige nej til en forældrekompetenceundersøgelse?
Ja, undersøgelsen kræver din medvirken, og du kan sige nej. Men vær ærlig omkring konsekvensen: Kommunen vil ofte notere et nej som manglende samarbejdsvilje og kan bruge det imod dig i sagen. Tal derfor altid med en advokat, før du beslutter dig – ofte er den klogeste strategi at deltage, men velforberedt og med styr på dine rettigheder.
Hvem betaler for undersøgelsen?
Kommunen. Du skal aldrig selv betale for en forældrekompetenceundersøgelse, som kommunen har bestilt.
Hvor lang tid tager en FKU?
Det varierer fra sag til sag, men i praksis ofte flere måneder fra opstartsmødet, til den færdige rapport foreligger. Forløbet omfatter typisk en række samtaler, testdage og observationer, og psykologen skal derefter skrive den samlede rapport.
Hvad består undersøgelsen af?
Typisk et opstartsmøde, kliniske interviews om din baggrund og dit forhold til barnet, psykologiske tests (blandt andet personlighedstest og kognitive tests), observationer af samspillet mellem dig og dit barn samt eventuelt spørgeskemaer. Undersøgelsen skal belyse både barnet, forældrene, relationen og netværket.
Kan jeg klage over en dårlig FKU?
Rapporten kan ikke påklages som en selvstændig afgørelse, og du har ikke krav på en ny undersøgelse (second opinion). Men du har ret til at se rapporten og få dine bemærkninger med i sagen, du kan klage over psykologens virke til Psykolognævnet, og din advokat kan angribe rapportens metode og konklusioner, når sagen behandles i Børne- og Ungeudvalget, Ankestyrelsen eller retten.