ADVOKAT JENS LANG RASK

Samvær med dit anbragte barn – kend dine rettigheder

Når dit barn er anbragt, bliver samværet dit vigtigste holdepunkt – og ofte også den næste kampplads. Nedsat samvær, overvågning, aflysninger eller trusler om afbrydelse rammer dér, hvor det gør mest ondt. Men samværsområdet har klare regler for, hvem der må bestemme hvad – og kommunerne overskrider dem jævnligt. Her får du overblikket over dine rettigheder, og hvordan vi bruger dem.

Udgangspunktet: Dit barn har RET til samvær med dig

Anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med deres forældre og netværk (Barnets Lov § 103). Retten er barnets – og den omfatter ikke kun dig som forælder, men også søskende, bedsteforældre, øvrig familie og venner. Kommunen skal som udgangspunkt aktivt understøtte, at barnet bevarer sine vigtige relationer under anbringelsen.

Samtidig skal du kende præmissen, som Ankestyrelsen formulerer den: Hensynet til barnet og til formålet med anbringelsen vejer tungere end forældrenes ønske om kontakt. Det betyder ikke, at du skal acceptere alt – det betyder, at argumenterne for mere samvær altid skal formuleres med udgangspunkt i barnet. Det er præcis sådan, vi fører samværssager.

Hvem må bestemme hvad? Kompetence-tjekket, der vinder sager

Samværsreglerne har en indbygget magtdeling, som mange sagsbehandlere træder forkert i – og det er ofte her, en samværssag kan vindes:

• Kommunen kan fastsætte samværets omfang og de nærmere vilkår – for eksempel hvor og hvordan samværet foregår, og om det skal være støttet (en person til stede for at hjælpe).
• Kun Børne- og Ungeudvalget kan beslutte overvåget samvær (en person til stede for at føre tilsyn og rapportere), og kun udvalget kan afbryde forbindelsen – og begge dele kun for en bestemt periode (Barnets Lov § 105).
• Og her er reglen, de færreste kender: Samvær mindre end én gang hver fjerde uge sidestilles med en afbrydelse (Barnets Lov § 104, stk. 5). Ankestyrelsen har endda fastslået, at samvær på under 45 minutter hver fjerde uge også regnes som afbrydelse. Sætter kommunen dit samvær så langt ned på egen hånd, har den truffet en afgørelse, den ikke har kompetence til.

Det er ikke teori. Ankestyrelsen har for eksempel behandlet en sag, hvor en kommune havde besluttet, at en forælder kun måtte have én videosamtale med sit anbragte barn over en periode på flere måneder. Ankestyrelsen slog fast, at det reelt var en afbrydelse af kontakten – som kommunen ikke havde kompetence til at beslutte – og sagen blev hjemvist. Vores første skridt i enhver samværssag er derfor altid det samme: Vi kontrollerer, om afgørelsen overhovedet er truffet af den rigtige myndighed, i den rigtige form, med en periode og en begrundelse, der holder.

Afbrydelse af kontakt – de skrappe regler

At afbryde kontakten mellem et barn og dets forældre er blandt de mest indgribende afgørelser i systemet, og betingelserne er tilsvarende skrappe: Det kræver, at det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed eller udvikling – eller at der er viden eller formodning om, at den person, barnet skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn (Barnets Lov § 105).

Reglen dækker al kommunikation – ikke kun fysisk samvær, men også breve, e-mail, telefon, sms og sociale medier. Og afgørelsen skal altid gælde for en bestemt periode. Det er en vigtig rettighed: Når perioden udløber, skal der træffes en ny afgørelse – og hver ny afgørelse er en ny anledning til at dokumentere, at mere kontakt er muligt. I disse sager har du ret til gratis advokat, og sagen behandles i Børne- og Ungeudvalget med de rettigheder, der følger med.

Barnets egen stemme i samværet

Samværsreglerne beskytter også barnets behov for ro: Barnet kan selv anmode om, at samværet med forældrene sættes på pause i op til 8 uger (Barnets Lov § 104). Som forælder kan det opleves som en afvisning – men det er ofte et udtryk for et barn i klemme, der har brug for et pusterum, ikke et farvel. Er barnet fyldt 10 år, har det sin egen gratis advokat, som fremfører barnets reelle ønsker – og som også kan hjælpe med at nuancere dem, så en pause ikke bliver gjort til mere, end den er.

Samværet er også vejen hjem

Der er en strategisk grund til, at vi tager samværssager alvorligt, selv når der "kun" er tale om få timer: Et stabilt, veldokumenteret samvær er ofte det stærkeste enkeltargument i en senere sag om udvidelse – eller om hjemgivelse. Konkret arbejder vi med:

• Kompetence- og formkontrol: Er afgørelsen truffet af den rigtige myndighed, tidsbegrænset og konkret begrundet i barnets forhold – ikke i standardformuleringer?
• Samværsbeskrivelserne: Vores socialfaglige konsulent gennemgår kommunens samværsrapporter og finder de positive observationer, der ofte drukner i bekymringssprog.
• Trappen: Vi arbejder målrettet med at udvide samværet trin for trin – flere timer, færre vilkår, fra overvåget til støttet til almindeligt samvær – med dokumentation for hvert trin.

Ring, hvis du vil have en vurdering af, om din nuværende samværsafgørelse holder juridisk – så siger vi ærligt, hvor den står.

Ofte stillede spørgsmål om samvær under anbringelse

Har jeg ret til samvær med mit anbragte barn?

Ja. Anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med deres forældre og netværk (Barnets Lov § 103) – netværket omfatter blandt andet søskende, bedsteforældre, øvrig familie og venner. Kommunen skal som udgangspunkt aktivt understøtte, at barnet bevarer sine vigtige relationer.

Kan kommunen selv beslutte, at jeg næsten ikke må se mit barn?

Nej. Kommunen kan fastsætte samværets omfang og vilkår – men samvær mindre end én gang hver fjerde uge sidestilles med en afbrydelse af kontakten, og den afgørelse kan kun Børne- og Ungeudvalget træffe (Barnets Lov § 104, stk. 5). Ankestyrelsen har endda fastslået, at samvær på under 45 minutter hver fjerde uge også regnes som en afbrydelse. Har kommunen truffet så indgribende en afgørelse på egen hånd, er den truffet uden kompetence.

Hvad er forskellen på støttet og overvåget samvær?

Ved støttet samvær er der en person til stede for at hjælpe samværet på vej – det kan kommunen beslutte. Ved overvåget samvær er der en person til stede for at holde tilsyn og rapportere, og dén afgørelse skal træffes af Børne- og Ungeudvalget for en bestemt periode. I sager om overvåget samvær har du ret til gratis advokat.

Kan al kontakt afbrydes – også telefon og sociale medier?

Kun Børne- og Ungeudvalget kan afbryde forbindelsen – og reglen dækker al kommunikation: fysisk samvær, breve, e-mail, telefon, sms og sociale medier (Barnets Lov § 105). Det kræver, at det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed eller udvikling, eller at der er viden eller formodning om overgreb – og afgørelsen skal gælde for en bestemt periode.

Kan mit barn selv sætte samværet på pause?

Ja. Barnet kan selv anmode om, at samværet med forældrene suspenderes i op til 8 uger, hvis barnet har brug for ro (Barnets Lov § 104). Er barnet fyldt 10 år, kan barnets egen advokat hjælpe med at fremføre – eller nuancere – barnets ønske.

Hvordan klager jeg over en samværsafgørelse?

Kommunens afgørelser om samværets omfang og vilkår kan påklages til Ankestyrelsen – fristen er typisk 4 uger. Børne- og Ungeudvalgets afgørelser om overvåget eller afbrudt samvær kan ligeledes påklages til Ankestyrelsen, og her er advokaten gratis for dig. Husk også: Disse afgørelser er tidsbegrænsede – udløber perioden, skal der træffes en ny afgørelse, og det er en ny mulighed for at få mere samvær.